Pressen skrev:                Læs også pressemeddelsen: .....Her

www.nykoebing-if.dk skriver bl.a.:  "Fuldt hus til NIF´s årlige bankoshow"..... Læs mere

Læst på Maribo Boldklubs hjemmeside:  "Bankospillet 2004 blev en stor succes".....Læs mere

Jydske Vestkysten skrev:  "Banko-Poul er regerende bingokonge".....Læs mere

Lundby:  "KÆMPE BANKOSHOW i Svend Gønge Hallen".....Læs mere

Brande:  "Mange gæster til bankoshow med masser af præmier".....Læs mere

Nyborg:   "Hårdt arbejde bag bankobegivenhed".....Læs mere

Nakskov:  "Danmarks største bankoshow igen i byen".....Læs mere

Ritzau skrev:  "Banko holder hjernen i form".....Læs mere

Jydske Vestkysten skrev 28-03-2009:  "Bankosucces gav milliongevinst" ...

Brande Bladet: "Banko med masser af farver..."








Fuldt hus da NIF´s årlige bankoshow blev afviklet Skærtorsdag,

som arrangeres af NIF med stor støtte fra erhvervslivet og rigtig mange frivillige hjælpere.
Der er efterhånden gået sport i af være den første person til bankoshowet og de første kom da også flere timer før start. Der var, igen i år mange flotte præmier og 1/2 time før start blev dørene lukket - der var hallen fyldt op og af sikkerhedsmæssige årsager måtte man ikke lukke flere gæster ind. Det betød at ca. 150 måtte gå forgæves. Dem der havde fået plads var vidner til en meget flot debut til Banko Poul i Nordgårdshallen.
Det var en meget veloplagt Banko Poul, som gav alle gæster en underholdende skærtorsdag. Dem der gik forgæves kan glæde sig til næste år, hvor den nye hal tages i brug, her at der garanteret 1000 siddepladser.

Til Toppen



Banko Show 2004

Bankospillet 2004 blev en stor succes. Med ca 750 mennesker i hallen, flotte præmier fra byens erhvervsdrivende, og sidst men ikke mindst, en veloplagt debutant på længterne i form af Banko Poul himself, var spillet perfekt.

Overskuddet fra spillet er meget tilfredsstillende, og dette vil gå til det store arbejde, som lægges i MB's ungdomsafdeling.

Til selve spillets afvikling, har en masse folk været i funktion, og fra klubbens ledelse rettes der en stor tak til disse, og ikke mindst Jørgen W. Nielsen, som gennem mange år har været primus motor her.

Til Toppen



Banko-Poul er regerende bingokonge. / Rejsende i bankospil

Først var der Banko-Carl. Så tog Banko-Frank over, og nu er det så Banko-Poul, der passer posen med brikker og er hovedperson i det show, der rejser rundt og underholder spillelystne danskere.
Den første optræden foregik 30. september sidste år i Herning, og ligesom med de andre shows var der tale om at Banko-Poul stod for underholdningen, mens en lokal forening arrangerede aftenen og skaffede præmier mod at få del i overskuddet.

Til Toppen





KÆMPE BANKOSHOW i Svend Gønge Hallen

Som sædvanligt havde kreativiteten været stor hos vore sponsorer i forbindelse med gevinster til vores KÆMPE BANKOSHOW i Svend Gønge Hallen.

Det er en herlig fornemmelse at sidde kun og mangle et tal for at have banko og pludselig bliver spændingen udløst når sidemanden råber BANKO.

Spændingen blev så stor for et ufødt barn, at vandet gik og fødslen blev sat igang. Der måtte i hast tilkaldes en ambulance, så den travle moder kunne bringes på hospitalet for at føde. Det må siges at være en hovedgevinst - sponsor STORKEN A/S.

Der blev uddelt mere end 200 hovedgevinster til de heldige videre i BANKOSPIL, KINESISK BANKO OG FORSALGSBILLETTER.

På grund af det store fremmøde, var der mange gange mere end 10 vindere ved hver BANKO. Alle blev begavet med en gevinst.

Den ene vinder af 10 dages bustur til Frankrig var allerede begyndt at planlægge rejsen inden bankospillet var slut.

Videren af cyklen skulle cykle rundt på scenen for at få cyklen, men der forbarmede BANKO POUL sig over den heldige vinder, og hun fik naturligvis sin velfortjente gevinst udleveret. Denne gevinst blev vundet på vores forsalgsbilletter, hvor der også blev vundet andre flotte gevinster.

5 bilister blev kaldt op på scenen af hjemmeværnspolitiet, og alle var meget spændte på hvad de havde gjort galt - det viste sig, at de havde det fælles problem, at deres biler var møgbeskidte og derfor vandt de selvfølgelig en GULD VASK.

Kontante præmier på lodsedlerne blev også udtrukket. Ialt blev 5.000 kr. fordelt mellem 9 heldige videre. Hovedgevinsten er på 2.000 kr.

Showets stærkeste mand blev også fundet efter en hård konkurrence, hvor deltagerne skulle holde en håndvægt på 5 kg i udstragt arm. Efter 45 sekunder og god kamp måtte den første deltager give op og vinderen af gavekort til Lundby motionsklub var fundet.

Endnu et KÆMPE BANKOSHOW er afholdt i Svend Gønge Hallen med mange gevinster, som blev revet væk at et meget spillelysten publikum.

Vi ses igen den 1. onsdag i oktober år 2004.
Til Toppen



Mange gæster til bankoshow med masser af præmier…

Torsdag aften havde omkring 750 mennesker i alle aldre, fra nær og fjern fundet vej til Brande Hallerne, hvor Brande Old Boys og Lions Club Brande havde indbudt til det årlige bankoshow med Banko Poul som ny vært. Og der er ingen tvivl om, at de mange forventningsfulde gæster fik indfriet deres forventninger - nok især de, der gik derfra med favnen fuld af præ-mier og gaver - og dem var der mange af.

Som sædvanligt foregik det helt i rask tempo professionelt styret fra scenen af Banko Poul . Straks det første "banko" havde lydt i salen var striben af vindere i fuld firspring på vej op for at hente præmier. Sådan gik det slag i slag - og flere hundrede præmier blev uddelt denne aften. Banko- og præmiestrømmen blev kun afbrudt af forskellige underholdende indslag med publikum. Blandt andet blev der af-viklet en medrivende konkurrence i "flødebollefodring" af et par forældre med Kvickly som sponsor. Ligesom Aase Væsel afslørede sig som en dreven gambler i et spil "større eller mindre end", der i øvrigt indbragte hende en check på 700 kr. fra Nordea Brande, der var sponsor for denne aktivitet.

Aftenen bød også på mulighed for at vinde den helt store præmie på 25.000 kr., nemlig ved at gætte koden til den penge-boks, som Banko Poul havde medbragt. Ingen var dog så heldige at bryde koden. Derimod blev Rita Pedersen fra Hampen den heldige vinder af en ny cykel fra Brande Cykel Center. 10-årige Lasse Rasmussen fra Brande vandt Skrab & Vind-konkurrencen og er nu med i den landsdækkende konkurrence om 50.000 kr.

Men aftenens hovedpræmie, et gavekort til en samlet værdi af i alt 10.000 kr. til henholdsvis SuperBest og Boie/Chic blev vundet af Marianne Kristensen fra Hampen. Lions Club og Brande Old Boys udtrykker tilfredshed med forløbet af aftenen, nu venter man blot på at få gjort overskuddet op. Det bliver fordelt ligeligt mellem de to klubber, som bruger pengene til støtte for lokale aktiviteter af henholdsvis humani-tær og idrætslig art.
Til Toppen



Hårdt arbejde bag bankobegivenhed

FRIVILLIGT: 36 knoklede fra morgen til midnat for Lions kæmpe-banko i Nyborghallen Af Niels Andreasen

ØSTFYN: Borde og stole til 800. Pakning af 200 gevinst-købmandskurve. Lydanlæg. Podie. Og alt det andet, der lige skal nås. De 36 frivillige fra Lions International på Østfyn knokler i timerne forud for bankobegivenhed i Nyborghallen i går.

År for år må de frivillige have sved på panden, for at 1300-1400 bankogæster kan opleve at få fugtige håndflader af spænding:Har bankopladen de numre, der skal til for at hente en god gevinst? - Vi begyndte kl. otte. Og vi er færdige til midnat, fortæller Lions' præsident og formand for banko-udvalget, Svend Mørk, Ullerslev, i en lidt mere afslappet stund ved 12-tiden. - Nu mangler vi lidt lydanlæg og andre småting. En del smutter hjem til et hurtigt bad og et kort hvil, men er retur, når vi åbner dørene kl. 13.30.

Omkring 1400 gæster i alt deltager i de to bankospil. - Når der er pause i spillet, så får vi for alvor travlt. Så skal vi sælge skrabelodder og lodder til kinesisk lotteri, siger Svend Mørk.

Nogen tager begge spil. Når eftermiddagen er slut, stiller de sig i kø til aftenspillet. - De fleste kommer fra Østfyn. Men vi har gæster så langt væk som Thisted. De er med i Banko Pouls fanklub og er med alle de steder, hvor han er opråber, siger Svend Mørk.

- Hvert år kommer en dame fra Sjælland. Hun finder 10 plader med samme løbenummer. Får hun så banko, er der banko på alle 10 plader.

500 sponsorer sørger for, at der er fine gevinster at vinde. Og ud over en travl bankodag er der forinden et stort arbejde for Lions-folkene med at holde kontakt til de mange sponsorer. En bankogæst bruger i gennemsnit 100 kroner. Bankoet giver normalt 100.000 kroner i overskud, som går til velgørende formål.

- Sidste år betalte vi busser, så plejehjemmene i området kom til julemarked i Tivoli. To plejehjem foretrak at blive hjemme. I stedet fik det ene Dario Campeotto på besøg, det andet Johnny Reimer, siger Svend Mørk.

Strandvænget har netop søgt støtte til en særlig cykel med lad med plads til en kørestol. Og så yder Lions på Østfyn tilskud til Lions' fynske, landsdækkende og internationale projekter. - Når spillet i aften er slut, skal vi rydde op. Dét går stærkt! En halv time, så er hallen ryddet, siger han og skuer ud over den borde- og stoleproppede sal.
Til Toppen



Flot bankoshow i Sakskøbing sportscenter

Det blev folkeligt, festligt og fornøjeligt, og "Banko Carl nr. 3" bestod sin prøve til en flot sølvmedalje. Det var kun anden gang at Banko Poul stod på scenen, men han klarede aftenen perfekt, og klubben har da også allerede lagt billet ind på datoen til næste år, som bliver den 4. oktober. Håndboldklubben havde nogle gode og sjove showindslag, og med mere end 150 hovedgevinster betød det at klokken blev 22.20 før sidste spil var afviklet.

Rejsegavekortet fra DSB blev vundet af Kirsten Nielsen og Jytte Løje tog sig af chancen for at vinde den store gevinst, når der senere på året spilles finale, hvor der spilles om kr. 50.000.

Sakskøbing Slemminge Håndboldklub vandt også, for når kassereren får talt indtægterne sammen, og set på udgifterne, vil der være et pænt overskud til overs.

Til Toppen



Danmarks største bankoshow igen i byen

Af: Kurt Geertsen

Banko Poul står i spidsen for årets bankoshow i Nakskov I-center 30. oktober Nakskov Boldklub er igen arrangør af Danmarks bedste og største bankoshow, når Banko Poul byder velkommen til det årlige, traditionsrige show i Nakskov Idrætscenter torsdag den 30. oktober kl. 19.30.

Dørene åbnes dog allerede kl. 18.00, og da der normalt er stor tilstrømning til Nakskov Boldklubs bankoshow, er det nok en god idé at komme i god tid.

Som de garvede bankospillere nok har bemærket, er det i år et nyt navn, der skal lede slagets gang i Nakskov Idrætscenter. Banko Poul har afløst Banko Frank, som efter otte fantastiske år af helbredsmæssige årsager har været nødsaget til at sætte tempoet ned. Men efter at have fulgt bankoshowene gennem mange år, været studievært for lokalradioshows og optrådt til familie- og firmafester er Banko Poul (Poul Horsbøl) nu helt klar til at fortsætte Danmarks bedste bankoshow.

I Nakskov Idrætscenter spilles der som sædvanlig om mange flotte præmier skænket af byens erhvervsliv. Der er således gevinster for over 100.000 kr. og masser af sidegevinster i tilgift. Alle der deltager i aftenens to spil i Super Kinesisk Banko er med i lodtrækningen om de to førstepræmier á 2.500 kr. i gavekort til henholdsvis Super Best, Havnegade og Kvickly Nakskov.

Desuden vil der være alskens løjer og showindslag i løbet af aftenen. Der er endvidere 40.000 skattefrie kroner på højkant, når Banko Poul går på scenen i Nakskov Idrætscenter. Fire heldige vindere får chancen for at tømme et pengeskab med 10.000 kr. som ekstra bonus.

Ligeledes inviteres den lokale vinder i Skrab & Vind til sæsonens afsluttende spil i Nykøbing Sjælland, hvor der sammen med landets øvrige lokalvindere spilles om 50.000 kr. Heraf går der 30.000 kr. til vinderen - 15.000 kr. til nr. 2 og 5.000 kr. til nr. 3.

- Jeg glæder mig til at møde de mange bankospillere i Nakskov Idrætscenter, og jeg kan love, at bankoshowet køres videre i samme festlige, folkelige og fornøjelige stil som har været kendetegnende gennem mange år, erklærer Poul Horsbøl alias Banko Poul.-
Til Toppen



Banko holder hjernen i form.

De tusindvis af danskere, som spiller banko, er formentlig kvikkere i hovedet end den øvrige del af befolkningen - og de gør klogt i at holde fast i deres hobby. Et engelsk forsøg viser, at det simple spil holder hjernen på toppen, og at bankospillere i alle aldre har bedre hukommelse og er bedre til at opfange signaler fra omverdenen end andre, skriver Politiken.

Banko er faktisk så effektiv hjernegymnastik, at det kan overgå både skak og bridge, fordi det kræver hurtige reaktioner og øje-hånd-koordination i en anden grad end de klassiske bræt- og kortspil.

Forsøget er lavet af ph.d.-studerende psykolog Julie Winstone fra universitetet i Southampton, som har undersøgt 112 mennesker gennem et år. Gruppen var mellem 18 og 40 år samt 60 og 82 år, og halvdelen spillede banko. Psykologen testede hurtighed, præcision og evne til at genkende mønstre, og alle bankospillere klarede opgaverne bedre end dem, som ikke spillede.
/Ritzau
Til Toppen

 
Banko gav milliongevinst.
 
Rasmus Hjorth Karkov  skrev i Jydske Vestkysten den 28-3-2009:
 
Ved KIF Samvirkes store bankoshow tidligere på måneden, lykkedes det foreningen at skrabe et overskud på 80.000 kroner sammen til de lokale idrætsaktiviteter i Kvaglund i det østlige Esbjerg.

Siden stiftelsen i 1990 har KIF Samvirke hvert år været arrangør af det store bankoshow.

Overskuddet har gennem de 19 show sammenlagt skaffet foreningerne cirka 1,1 millioner kroner.

– Kontingenter i foreninger som vores dækker typisk kun halvdelen af udgifterne. Resten kommer fra sponsorer og arrangementer, og bankoshowet er vores absolutte topscorer. Så vi synes faktisk selv, der er tale om en succeshistorie, siger Erik Weis Thomsen, formand for KIF Samvirke.

Succeskoncept
Som navnet indikerer, er bankoshowet ikke kun et bankospil i traditionel forstand.

Showindslag, konkurrencer og god musik er med til at krydre arrangementet, og i år var en Vild med Dans-konkurrence et af indslagene under showet.

Entertaineren Banko-Poul fungerer som meget mere end nummeropråber, og han har en stor del af æren for, at arrangementet kan samle så mange gæster, som tilfældet er.

Men uden benarbejde fra frivillige ville showet aldrig kunne komme på benene.

Over 100 frivillige er med til at tilrettelægge selve showet og indsamle sponsorgaver. 200 firmaer støtter showet med gevinster for over 70.000 kroner.

Samarbejde på tværs
– Succesen skyldes især, at vi er i stand til at samarbejde på tværs af de enkelte foreninger, siger Erik Weis Thomsen.
KIF Samvirke er en paraplyorganisation for både håndbold-, fodbold-, badminton- og gymnastikklubben i Kvaglund. Det er disse fire foreninger, der får glæde af pengene, der kommer fra bankoshowet

Tilbage
 
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Festlig og fornøjelig banko i mange farver...  skrevet af Erik Lauritsen i Brande Bladet 11-11-2009

Torsdagens bankoshow i Brande Hallerne satte kulør på valgkampen og uddelte et hav af præmier.

Torsdag aften blev en fyldt hal vidne til festligt, fornøjeligt og farverigt bankoshow arrangeret af Brande Old Boys og Lions Club Brande i samarbejde med BankoPoul. Tallene stod i kø og det samme gjorde de heldige vindere på scenen for at få deres præmier, der flød i stride strømme.

De mange bankotal blev med jævne mellemrum afløst af morsomme indslag og konkurrencer. Her var is til børn i alle aldre, her var kager til hele bordet – og en enkelt gæst gik fra showet begavet med sin egen vægt i øl – ikke så ringe, når kampvægten ligger på omkring de 100 kg.

Her blev gættet på værdien af indkøbsvogn fyldt med varer og om, hvilket par – bundet tæt sammen med reb – der hurtigst kunne tømme en indkøbsvogn. Et optrin, der gav anledning til megen morskab for alle.

Kulørte politikere

I disse valgkampstider bliver kandidaterne udsat for lidt af hvert. Det kan Jette Harrild(S) og Erik René Pedersen(Å) skrive under på. De havde indvilget i at medvirke i et indslag, blot vidste de ikke, hvad de havde sagt ja til. Men på scenen kom de under kærlig behandling af øvede frisører fra Salon Morgenhår og inde de så sig om havde de to kandidater fået en hårdfarve, de med garanti ikke selv ville have valgt. Jette Harrild gik fra scenen med en frisk grøn hårtop, mens Erik René Pedersens var rød – ja, nærmest selvlysende. Men de tog det med godt humør og publikum morede sig.

Hertha Christiansen blev den heldige vinder af en flot damecykel, mens Erling Andersen fra Brande Old Boys løb med aftenens hovedgevinst, et gavekort på 10.000 kr. til brug hos Boie og Chic samt SuperBest i Brande. Men inden da, var det lykkedes for en enkelt heldig vinder, at knække koden til Banko Pouls pengeskab. Det udløste 1.000 kr.

Alt i alt en festlig aften, hvor præmier fra Brandes erhvervsliv og forretninger blev delt ud med rund hånd.

 

Tilbage